Guilde til markedføring af en håndværker

Guide: Markedsføring af håndværker – Få flere kunder i butikken nu!

OBS: Hvis du ikke er klar til at investere i tid eller penge… Så bare stop her, så får du INTET ud af denne guide. Denne guide er kun til dig, som enten selv vil bruge tiden og økonomien på komme igang med de råd jeg kommer med eller købe professionel hjælp til de ting, som du gerne vil have hjælp til.

Og jeg kan ligeså godt sige det med det samme… sorry hvis jeg er for ærlig… Men jeg har mødt MANGE håndværker igennem de sidste 10 år, som desværre stadig ikke lever i slutningen af 2019 (skrivende stund) rent digitalt. Og også mødt mange af dem som slet ikke er klar til den digitale verden. Så brug nu kun tid på denne guide, hvis du og dit firma også er klar! Ellers spilder jeg desværre bare din tid.

I denne guide vil jeg give dig mine bedste tips til hvordan jeg ville markedsføre en håndværker virksomhed uanset om du arbejder som:

  • Tømrer
  • Snedker
  • Elektriker
  • Maler
  • Murer
  • VVS
  • Kloak
  • Gartner
  • Handyman

Mine bedste råd

Jeg har lavet en video med mine besked råd. Under videoen kan du også se lidt omkring hvad jeg vil tale om.

Til alle mine råd vil jeg bare sige: Gå igang med at få…

  1. …købt professionel rådgivning til det du ikke selv kan eller har lysten til
    Ligesom dine kunder også køber dig fordi de ikke selv kan eller har lysten til at gå igang med det, så husk også på selv at bede om hjælp.
  2. …omtale på nettet
    Den bedste markedsføring at få er altid at blive anbefalet af andre. På nettet gælder det om at få disse anbefalinger til at blive til digitale anbefalinger på sider som f.eks. Google, Trustpilot, Facebook.
    Og gør det som en del af din hverdag ligesom at sende fakturaer ud.
  3. …en hjemmeside der er personlig og sælger som stadig også tænker på Google, som din bedste ven!
    Lav ikke bare en standard hjemmeside som de fleste andre håndværker gør idag. Fokus på flot design, gode tekster, gode billeder.
  4. …lavet videoer omkring din viden til brug på hjemmeside og de sociale medier
    Del ud af din erfaring og rådgivning fra start, inden den første kundekontakt!
  5. …oprettet Facebook, Linkedin, Youtube og Instagram profiler og opdater dem løbende
    Det er ikke nok bare at poste 1-2 opslag om måneden eller om året, vær tilstede og vær personlig!
  6. ..få oprettet din Google Business (Google Map) og få sat det ordentlig op
    Mange håndværker er stadig ikke komme igang med dette endnu, men flere og flere er begyndt så småt at komme igang.
  7. ..få investeret i online markedsføring (koster penge, men hvis ovenstående er på plads, så er de givet godt ud)
    Her snakker vi om alt fra Google Ads, Google Retargeting, Facebook Retargeting, Facebook lookalike kampagner. Og de dage hvor du bare kunne bruge et par hundrede om måneden er forbi! Du får ikke meget for under 2.000 kr. om måneden. Større budget = Mere trafik = Flere kunder = Mere omsætning.
  8. …få sat sporing på din hjemmeside
    Installer Google Analytics og Facebook pixel (hvis du vil igang med markedsføring på Facebook) for at kunne spore din trafik og se hvor kunderne kommer fra.

Markedsføring af webshop

– Sådan markedsføre du en webshop fra start

Jeg har oplevet mange webshops dreje nøglen om indenfor 6 måneder. Ca. 9 ud af 10 stopper hurtigt igen, inden de for alvor er kommet igang.

Jeg har derfor valgt at lave en video, hvor jeg vil give mine bedste tips og tricks til hvordan du kommer igang med at markedsføre din webshop fra start eller hvis du allerede er igang, hvordan du får mere salg i shoppen.

Bemærk den er på små 42 minutter, men jeg håber du får gavn af den 🙂

Tip: Øg din omsætning med 20-50%

Jeg har lavet en video, hvor jeg giver dig et tip til hvordan du kan øge omsætningen i din virksomhed med 20% til 50%.

Hvad er linkbuilding?

Hvad betyder linkbuilding?

Du har måske hørt om ordet, men ved ikke rigtig hvad det betyder eller hvad det indebære. Jeg har lavet en video hvor jeg kort fortæller om hvordan det hele hænger sammen samt nogle tips til selv at komme igang

Hvornår er jeg på side 1 på Google?

SEO: Hvornår er jeg på side 1?

Nogen af de spørgsmål jeg tit får angående søgemaskineoptimering eller SEO, som det også hedder er:
– Hvornår er jeg på side 1?
– Hvorfor er jeg ikke på side 1 efter 2 måneder?
– Kommer jeg ikke snart på side 1?

Jeg har lavet en video med min forklaring og case på hvor lang tid det kan tage før du begynder at få gode resultater på Google:

Hvem bestemmer prisen på Google Ads / Adwords?

Hvem bestemmer prisen på Google Ads / Adwords?

Bestemmer Google prisen på Google Ads? Eller hvem bestemmer hvad det koster og hvordan hænger det hele sammen?

Jeg har lavet en video hvor jeg kommer med min erfaring:

Hvad er søgemaskineoptimering

Hvad er søgemaskineoptimering

Jeg oplever rigtig mange af mine kunder spørg mig igen og igen ang. søgemaskineoptimering: “Jeg har hørt at man skal skrive et par søgeord, og så kommer man højt op på Google”.

Kan det virkelig passe at det er så nemt? Svaret er klokkeklart NEJ.

Jeg har lavet en længere videre på ca. 24 minutter, hvor jeg fortæller dig om hvordan det hele hænger sammen og jeg giver dig et par fif til hvad du skal gøre og hvilke programmer jeg vil anbefale at investere i til en opstart. Og det er uanset om du selv vil igang med SEO til dit firma eller har hyret et bureau til at lave SEO for dig.

 

Få GRATIS likes på din Facebook side

Idag er de fleste virksomheder på Facebook, hvis du ikke allerede er, så bare kom gang – for din målgruppe bruger tiden på Facebook!

Men jeg har dog et tip til dig der allerede er godt igang med din Facebook side. Her er tippet, hvor du kan få flere likes til din Facebook side, ganske gratis:

Facebook Retargeting

Opråb til de fysiske butikker: Kom igang online nu eller luk butikken!

Jeg har længe haft brug for at råbe alle mindre fysiske butikker op, som har det svært økonomisk, fordi jeg desværre ser en kedelig tendens bare stadig fortsætter og dem der står bag butikker stadig går med skyklapper.

Jeg har hertil morgen læst en ny artikel på Fyens.dk (Læs artiklen her), hvor en iværksætter er nødt til at lukke sin fysiske butik i Faaborg pga. manglende omsætning. Og det er super ærgerligt. Og specielt når man kigger på hendes Facebook, hvor kunderne kun har ros til butikken. Der har bare ikke været nok kunder til at få det til at løbe rundt.

Et andet eksempel er en garn butik i Middelfart (Læs artiklen her), der også måtte lukke. Det var ellers en garn butik der blev kåret til Danmarks dejligste i ugebladet Hendes Verden. Hendes begrundelse var at man skulle bruge for meget tid på webshop, sociale medier og så havde hun ikke tid til det kreative.

Butikkerne skælder kunderne ud!

Hvis vi tager butikken i Faaborg, så udtaler hun direkte som en opsang til kunderne: “Hvis i gerne vil have butikker i jeres by, skal i handle i dem!”

Selv i den by jeg bor i, Nyborg, har en handelsforening for de lokale butikker, hvor deres slogan til kunderne er: “Brug os idag, hvis du ønsker os imorgen.”

Spørg du mig, så skælder de direkte kunderne ud for ikke at handle lokalt i butikkerne. Det er en strategi jeg ALDRIG nogensinde vil anbefale!

Det skal butikkerne gøre i stedet for: Drop undskyldningerne og kom igang online nu!

Når jeg har kigget på mange af de butikker der lukker, så gør de allesammen samme fejl! De glemmer at markedsføre RIGTIGT på nettet og bruge dets muligheder istedet for kun at se begrænsninger.

Hvis vi tager eksemplet fra Faaborg, så kan jeg se at hun har en Facebook profil men hun ligger sjældent billeder af hendes produkter op på den. I hele december, hvor man må sige at tøj og brugskunst bliver der købt masser af, der er INGEN opslag for nogen af hendes produkter. Og kunderne starter deres inspiration på mobilen/computeren! Så har hun heller ingen webshop eller en hjemmeside til at vise hvad man kan købe hos hende. Derudover har hun heller ikke nogen instagram profil.

Disse butikker er levende beviser

Så sidder du måske og tænker. Ja det er fint nok med det negative, men har du så nogen eksempler på at det virker. Ja det har jeg. Og her kommer de:

1) Lunds Garn i Odense
Butikken blev startet op som webshop af Bettina Lund i privaten ved siden af sit daglige job. Men efter kort tid måtte hun sige sit job op fordi der var så godt gang i webshoppen, at hun nu kunne åbne en fysisk butik i Odense. Det får hun gjort og hun har faktisk idag meget mere omsætning i den fysiske butik i forhold til webshoppen, selvom webshoppen også har en god omsætning.
Hun har succes på Facebook, Instagram & Google.

2) Æblegaarden Blomster & Gaver
Marlene startede en butik op med blomster, tøj og brugskunst tilbage i 2015. Hendes butik ligger nær Ørbæk ved Nyborg, og hendes butik ligger LANGT fra en hovedgade. Hendes butik ligger langt ude på landet i idylliske omgivelser. Men hun har rigtig godt gang i butikken.
Hun har succes på Facebook

3) Tinga Tango
Det sidste eksempel jeg har i denne omgang er faktisk en butik, som jeg ikke har som kunde – men tager virkelig hatten af for det Anette der har butikken har gjort. Butikken sælger interiør, kunst, design, kunsthåndværk, møbler, legetøj og børnetøj. Butikken ligger midt på gågaden i Nyborg og i starten af 2017 (Læs artiklen her) måtte hun udvide den fysiske butik. Hun har også en webshop.
Hun har succes på Instagram & Facebook

Min opfordring til alle lokale butikker er derfor:

  • Brug Facebook og læg produkter op løbende! Historier fra hverdagen, nye produkter, udsalg, medarbejdere.
  • Brug Instagram på samme måde som Facebook og husk at bruge hashtag og følg dine kunder eller potentielle kunder.
  • Få et nyhedsbrev system til din butik og begynd at få dine kunder til at melde dig til og send nyheder, tips&trick, tilbud osv. til dem. Noget som giver brugerne værdi at åbne nyhedsbrevet!
  • Få en webshop! Ikke kun en hjemmeside og begynd at sælge online nu! Gør du det ikke, så taber du penge hver dag!
  • Afsæt minimum et par tusinde kroner om måneden på markedsføring til at starte. Mange butikker tror det koster MANGE penge at markedsføre sig, men jeg har MANGE eksempler på at det gør det IKKE!

Jeg har mange flere tips til butikkerne. Så er du indehaver af en butik eller arbejder en butik, som mangler at komme igang for alvor, så tag en uforpligtende snak med mig på telefon: 71 99 32 49.

Du er også velkommen til at tilmelde dig mit nyhedsbrev her.

Og er du gør-det-selv typen, så tag nogen kurser og læs e-bøger eller online undervisning på nettet omkring de forskellige emner. Det er en investering for din butiks fremtid vi snakker om!

Facebook Retargeting

Facebook Retargeting: Effektiv og billig markedsføring

Har du ikke hørt om Facebook Retargeting endnu? Så vil jeg stærkt anbefale dig at enten at sætte dig ind i dette eller få et bureau med ekspertise til at hjælpe dig igang med dette. Specielt hvis du får trafik fra din hjemmeside via Google Adwords i forvejen eller søgemaskineoptimering.

Kort fortalt handler Facebook Retargeting at markedsføre sig overfor den målgruppe der har været inde og besøge din hjemmeside og som har læst på én af dine ydelser eller produkt.

Lad mig tage et eksempel med en håndværker hjemmeside:

Kim har en håndværker virksomhed, hvor han bl.a. hjælper med opsætning af køkkener. Han har en hjemmeside, hvor han har en underside, hvor der står alt om hvad han kan hjælpe med indenfor opsætning af køkkener.

Og nu kommer det.

Henrik & Henriette skal have lavet nyt køkken og mangler et firma der kan hjælpe dem med opsætning af deres nye køkken. Henrik går på Google og søger efter et tømrerfirma, og lander på Kims hjemmeside. Her trykker han ind på Kims underside om opsætning af køkkener og synes det ser ret spændende ud, men han vælger ikke at tage kontakt til håndværkerfirmaet i første omgang.

Nå, men Henrik bruger ligesom mange andre danskere tid på Facebook. Så senere om dagen åbner han så Facebook for at se hvad der sker rundt omkring. Og her ser han så pludselig en reklame for Kims firma igen, hvor han skriver at han tilbyder opsætning af køkkener. Henrik vælger dog at ignore reklamen i første omgang. Et par dage senere hvor han skal beslutte sig hvilken tømrer han skal tage kontakt til vælger han lige at gå på Facebook igen for at se hvad der sker. Og igen dukker Kims firma op med en reklame. Og nu skal Henrik bruge firmaet, så han vælger at trykke på reklamen og kontakter Kims firma som får opgaven.

Ovenstående er et eksempel, men det er præcis hvordan det fungerer.

Dvs. med Facebook Retargeting kan du reklamere på Facebook overfor den målgruppe der har været inde og besøge din hjemmeside og har set på en specifik ydelse eller produkt indenfor de sidste 30 dage eller måske en kortere periode. Det er en hamrende effektiv måde at markedsføre sig på – og samtidig er den også meget billig i forhold.

Så har du trafik på din hjemmeside, så er Facebook Retargeting virkelig noget jeg klart vil anbefale til din virksomhed!